2021 din vilde krabat. Årets sidste dag til reflektion

af | dec 31, 2021 | 0 Kommentarer

2021 din vilde krabat. Åets sidste dag til reflektion.

Og hvilket år, pheew. Jeg er blown away over alt det jorden og livet byder på. -polariteternes holdeplads. Så megen skønhed og lys, så meget smerte og mørke.

De sidste par år har givet en unique mulighed for at lære os selv og andre bedre at kende. Mener det var i 2019 jeg skrev, at det skifte, den transformation der sker på jorden, handler om den menneskelige udvikling. Det mener jeg stadig.

GODT NYTÅR kære dig

I år har jeg som sædvanligt pudset mit glorie ”jeg-er-meget-rummelig-og-respekterer-forskellighed” – det mener jeg også jeg er på mangt og meget, men jeg er også blevet bevidst om hvor og hvor meget jeg også (for)dømmer, mere end jeg troede. Jeg har arbejdet meget med min fordømmelse i år. Det går fremad og det bliver hele tiden lidt bedre synes jeg.

2021 blev det mere tydeligt med de mange forskellige tidslinjer der er. Jeg har fået et nyt lag af større bevidsthed om hvor forskellige verdensbilleder vi hver især har, hvilket igen har givet muligheden for at øve i respekt og rumme forskellighed. Vi må så hver især mærke efter i hvor høj grad vi er lykkedes med det.

Igen i år, som forrige år, har jeg reflekteret meget over hvad og hvor meget jeg vil dele af mit livssyn, overbevisninger og de indsigter jeg har fået med de mange mange timer jeg har brugt på at researche i og om alt det der sker i verden. Jeg har holdt lavt profil, og ikke delt meget. Bevidst.

Den udskamning jeg oplever og har oplevet personligt, har lært mig meget. Det er vildt at opleve alt det mørke der bliver afsløret for os, og specielt hvor meget der ”undgår” at blive formidlet i MM. Alene alt den censurering der sker, burde i min optik få alles alarmklokker til at ringe hos os -og gør de ikke det, viser det mig hvor langt vi er kommet væk fra os selv og de suveræne og frie menensker vi oprindelig er.

De sidste to år har utallige gange bekræftet mig i at mit intuition, min mavefornemmelse og mit hjertes hvisken aldrig tager fejl, og altid taler det sande sprog, uagtet hvad der sker udenfor mig. TAK fordi jeg har brugt de sidste mange år på at øve mig i at lytte til, og samarbejde med mine naturlige styrker. Bare TAK!

Jeg er mere sårbar og stærk på én og samme tid lige nu. Jeg er mere taknemmelig end nogensinde før. Næsten hver dag, kniber jeg mig i armen over at være her på jorden i denne tid. Hold nu kæft hvor her det interessant og spændende -nogen gange liiiidt for spændende syn´s jeg (smiler)

Al den erfaring og livslæring jeg har med mig, bruger jeg intenst hver dag. Det er en kæmpe støtte, både for mig selv, men også dem der ringer til mig, der har mistet retning og dem selv, og spørger på hjælp og sparring.

”Det du gennemgår og lærer nu Sanne, det kommer du til at bruge og bidrage med engang” , sagde en hjælper til mig for mange år siden, da jeg var i et af mine største kriser i livet. Jeg har tænkt på sætningen mange gange siden –og hvor havde hun ret.

Det er det jeg gør nu. Hjælper mig selv og mine medmennesker i det kæmpe KÆMPE skifte vi er i. Hjælper med at finde mening, glæde og retning.

Jeg er SÅ fascineret, udfordret , taknemmelig og nysgerrig på livet, og ikke mindst hvad der sker i det nye år. Tror godt vi kan spænde hjelmen 😉 Vores bevidsthed bliver udvidet meget, så der er meget at lære og forvalte. For to år siden skrevet jeg også: lade falde hvad ikke kan stå! Meget vil falde og forandre sig. Jeg glæder mig SÅ meget til at være med til at bygge nyt op. Bygge på bæredygtighed og balance på det feminine og maskuline lederskab.

Min overbevisning er at vi alle forbundne og en del af noget større. Alt vi gør har indflydelse på os selv og vores omgivelser. Velkommen 2022 Jeg vil gøre mit bedste til at bidrage med Glæde, Mening, Bevidsthed, Ansvar og Kærlighed.

Forandringens vinde blæser -spændende hvilken retning vi hver især vælger at blæse med 🙂

GODT NYTÅR!

/Sanne

HeartSimpleFunLeadership

Power Energikort

Power Energycards English

Mighty Networks. HeartSimpleFun Leadership – Sanne Toft

Instagram

Facebook Group. HeartSimpleFun Leadership – Sanne Toft

Facebookpage Sanne Toft

Linkedin