Hvad skaber vi sammen i de teams vi er en del af?
Vi er alle en del af teams og relationer i forskellige sammenhænge. Vi starter med at blive født ind i en relation, og så er vi gennem livet en del af forskellige relationer/teams, alt lige fra forældre, familie, skole, til venner arbejde, kunder, business osv.
Teams og relationer har optaget mig meget gennem årene, og det team der har lært og lærer mig mest, er min familie. Det er også det team hvor jeg har været mest udfordret. Det er, og har været en stor lærerproces at se hvordan vi som familie har udviklet os, og tacklet de udfordringer vi møder på vores vej.
Den læring, de udfordringer og den udvikling jeg mødt i min lille familie, har jeg brugt i mange andre relationer og teams jeg er en del af. Fælles for det hele er: jeg vil gerne lære og udvikle mig, så jeg følger jeg bruger mit liv bedst muligt.
Hvad skaber vi sammen
Når vi er en del af et team, kommer hver enkel person med sine egne værdier, holdninger og overbevisninger og bidrager til fælleskabet. Alle har vi indflydelse på de resultater der bliver skabt i et team, uanset om vi deltager aktivt eller vi er passive. Sammen skaber vi en kultur, et ”mini-samfund” hvor vi har talte og uudtalte love og regler.
Vi skaber bevidst og ubevidst stemninger med den energi vi hver især sender ud. Stemningen og energien påvirker i større eller mindre grad a l l e i teamet, og har en væsentlig større påvirkning på os, end de ord vi siger.
Vil du kikke på det du bidrager med til teamet?
Det team jeg har været længst tid i, er den familie jeg selv har været med til at skabe –25 år er det efterhånden blevet til.
Jeg tror nok liiige der kom en energibombe der. Fyldt med masser af ideer, kontrol, energi og vilje til ”at her sku der skabes fede resultater” (smiler …) Et energibundt der havde stor behov for fællesskabsfølelse og anerkendelse – ubevidst kom jeg også som et medlem af familien med ubevidste (dengang) overbevisninger om:
- Jeg har kun mig selv – jeg kan kun stole på mig selv
- Jeg kan ikke gøre tingene godt nok
Hvordan tror du det påvirker et team, at et af medlemmerne ikke tror hun kan gøre tingene godt nok, og ubevidst ikke tror hun kan stole på andre og tør lukke andre ind? ……smiler, jeg fik bevidstheden og valgte at det ville jeg udvikle på, til gavn for mig selv og det team jeg er en del af: min familie
Hvad er de styrker som du bidrager med i de teams du er en del af? Er der noget du gerne vil blive bedre til?
Bliss
Sanne
Tilmelding Nyhedsbrev HER