Giver tingene mening?

af | sep 10, 2014 | 0 Kommentarer

Her til morgen har jeg har skøjtet rundt i alle mulige temaer, som jeg gerne ville dele med dig. Alt lige fra Balance, Indre-ydrestyret, til Bevidsthed og humor. Der var li´som ikke rigtig noget der ville lande –arhhh, det gi´r sg ikke mening i dag, tænkte jeg (smiler) DER var den, temaet i dag: Mening – giver tingene mening for dig?

Når tingene giver mening

Når vi føler tingene giver mening for os, så har vi fat i vore Værdier og det der er vigtigt for os. Når vi gør de ting der giver mening får vi energi, vi er glade – ganske enkelt, vi trives.

Øje

Det giver mening for mig at lære andre at få øje på alle deres muligheder for et meningsfyldt liv

Som med alt andet, er der en modpol. Når tingene ikke giver mening for os, så fiser energien ud af os, flowet udebliver, og på den lange bane kan det udvikle sig til mistrivsel, hvis vi ikke er opmærksomme på os selv.

Personligt har jeg længe været optaget af at tingene skal give mening – at jeg vil have en indre følelse af at: ”det her er godt, det føles værdifuldt”

Den ene af de gange jeg gik ned med stress for nogle år siden, var i ren os skær mistrivsel – selv om jeg var selvstændig, så havde ikke et meningsfyldt arbejde  i forhold til det jeg er dygtig til, og i forhold til mine styrker – jeg overhørte mig selv og blev lullet mere og mere ind i vanen og hamsterhjulet.

Har du modet?

Det kan kræve mod, at vælge det der giver mening for os, inde i os, frem for at følge andre og de ydre omstændigheder. Vi må være villige til at kikke på det der afholder os fra at gøre det der giver mening for os. Det krævede m e g e t mod af mig og vælge at træde ud af vores Firma, som jeg havde drevet sammen med min mand i 17 år –smiler ved tanken. Tænk sig, at det krævede meget mod, i dag er det blevet meget mere naturligt for mig, at lytte og gå med hjertet

–k*ft det føles godt!!!

Hvad giver god mening for dig?

Knus
S/

Du kan tilmelde dig Nyhedsbrevet her, hvis du øsnker inspiration til personlig udvikling og det gode liv

HeartSimpleFun LEADERSHIP

Essentielle Olier

Seneste indlæg