Gid “biiib” há den sårbarhed!

af | maj 14, 2014 | 0 Kommentarer

Sårbarhed og nysgerrighed er en fremragende cocktail hvis du spør mig.

Jeg gider faktisk ikke skrive om det her emne – sårbarhed og følelser –  sårbarhed har primært været “ikke eksisterende” i mit univers. Jeg kan bedst lí når det spiller max, og er sjovt. Men de er der næsten hele tiden, i større eller mindre grad –følelserne. De gode, sjove, glade, dumme og negative følelser, afhængig af hvem vi er, og hvor meget vi eventuelt har lukket af for dem.

Men emnet følelser er dukket op flere gange de sidste par dage, så det bliver temaet i dag, og jeg oplever at det er SÅ vigtigt at vi har kontakt til alle vore følelser, i relation til udvikling og det at lede os selv og andre.10255294_10203952465111016_3229402873149290569_n

Kender du det, at være så sårbar, udmattet, bange, fortvivlet, skuffet, rasende og så ked af det at du slet ikke føler du kan være inde i dig selv? At være så drænet for energi og stress på alle planer at du slet ikke orker at stå ud af din seng? Eller måske oplever du at glæde ikke kommer til dig. Måske kan du slet ikke føle der hvor du er lige nu? Jeg kender det hele!

Jeg elsker at være i flow, være overskudsagtig, handlekraft, skabe, være glad og bare være, men virkeligheden er også nogen gange andet end det. En virkelighed hvor jeg bliver indhentet af gamle mønstre og følelser, eller jeg kommer i en situation hvor følelserne buldrer derudaf og jeg bliver usikker. Men jeg har lært at bruge mine følelser. Bruge dem til at skabe livskvalitet og vækst. Transformere negativt til positivt, passiv til aktiv, svaghed til styrke …..

Jeg har øvet mig i at lytte til, og arbejde med mine følelser når det støjer inde i mig. Og jeg har øvet mig i at lukke positive og glade følelser ind. Jeg er vild med positive følelser og humor, det forløser, transformerer og skaber trivsel. Fik faktisk at vide sidste år, at jeg har talent for at blive stand-up-komiker –hvá si´r du så, DEN havde jeg ikke lige set komme. But anyway, måske der er noget om snakken (smiler)

-nåh et sidespring, tilbage til de følelser der, som vi pr. automatik ofte prøver at skubbe væk, vælger at overhøre og ignorerer, f.eks ved at dumle dem med alt fra slik, alkohol, cigaretter, motion og meget meget mere = dum ide si´r jeg bare!

Når det støjer inde i os, betyder det at kroppen har noget den gerne vil fortælle os.

  1. Positive, glade og sjove følelser = det er er godt for dig Sanne.
  2. Negative og bange følelser: her er noget der bremser dig og ikke er godt for dig som du har brug for at tage dig af
  3. Eller hvis vi er i en situation hvor vi fornemmer at der f.eks. er en dårlig stemning i lokalet, så er der måske også noget der er værd at kikke på og tale om

I relation til det at lede, både os selv og andre, er min erfaring at det er uhyre vigtigt at vi tør, deale og være med både det sjove og det der støjer. Ignorerer vi følelser, skaber vi dårlig stemning og dårlig trivsel, enten inde i os selv, eller de mennesker vi er sammen med.

Sanne det er jo li som ikke raketvidenskab det du kommer med der!!! Nej, det er det ikke, men der er en verden til forskel for at vi ved det, og så til at øve os i at turde mærke vore følelser, og gøre noget ved det der ikke fungerer for os.

Følelser er naturlige – hele vejen rundt. Følelser er ganske enkelt en guldnøgle til vores vækst og udvikling, både som enkeltpersoner og teams, arbejdsløs som direktør, millionær som bankerot.
I nyhedsbrevet kan du kan læse et fif til hvordan du kan bruge og arbejde med dine følelser. Keep it simple, si´r jeg bare = mærk lyt og se det store i det små <3

Kærligst
Sanne