Uurrhh, det ord har tricket mig lige siden jeg stødte på det første gang. Men ikke desto mindre er det et tema jeg er meget nysgerrig på, og har dykket ned i i flere år. Hvorfor det blev ”Relationer” jeg kom til at tænke på i dag, kan du læse mere om i mit Nyhedsbrev som kommer senere i dag.
Jeg falder i staver igen… terrassedøren står åben, og solen laver det mest fantastiske spil ned i fjorden i dag. Malou (kat) er lige kommet ind fra sin morgenlur, der i dag åbenbart sku være på bordet ude i haven – og NEJ, vores husdyr er ikke i møblerne, hverken ude eller inde …. I hvert fald ikke når jeg ser det …
Nåh, det var relationer jeg kom fra. Jo mere jeg dykker ned i teamaet, jo mere bliver det bevidst at det er et af de væsentligste fundamenteter for vores trivsel og vækst i livet. Det der giver mening, i alle sammenhænge, når vi har et sundt og nærende forhold til os selv og vore omgivelser.
– uanset om det er relationen til os selv, vores familie, kunder, arbejdskollegaer, venner. ”Hvordan vi oplever relationen til vores omgivelser fortæller hvordan den er til os selv” – arhhh damnn, jeg har hadet den sætning indtil jeg turde kikke på hvad det handlede om.
Ret tideligt i mit liv havde jeg følelsen af ”ikke at høre til”, og fik mig en overbevisning ”jeg kan kun stole på mig selv”. Det har været interessant, udfordrende og givende for mig at kikke på hvordan de følelser og overbevisninger har påvirket mit liv og mit arbejde for forhold til relationer.
I dag har jeg (heldigvis) fået indsigten og overbevisningen, at vi er alle er forbunde, og en del af noget større end os selv. En kombi af nysgerrighed på hvordan jeg kan være med til gøre verden til et bedre sted at være, og en vilje om at jeg er værdig til at få det bedste ud af mit liv, har været min drivkraft til at udforske og udvikle mine realtioner – i alle sammenhænge! Det gør mig usigelig glad når jeg mærker der hvor jeg har forbedret dem og føler at jeg lykkes = det betyder at jeg har forbedret relationen til flere sider af mig selv.
Teams og relationer, og hvorfor jeg er udforet relationsmæssigt lige nu, kan du læse mere om i dagens Nyhedsbrev
Hvad betyder relationer for dig, og hvad oplever du som din bedste relation?
Kærligst
Sanne