Her skal der stå noget pænt og engle-agtigt om kontrol

af | apr 2, 2014 | 0 Kommentarer

-Fordi jeg så godt kan lide den side af mig selv. Den side af mig hvor jeg er blid, en engel og stille, og bare kikker rundt og observerer og er. I morges var det imidlertid den sjove “havnearbejder” der var på banen, og hun ville há skrevet:

Har vi slet ingen kontrol, så skider vi jo i bukserne!

Tag den overskrift der passer bedst til dig – jeg kan li dem begge to (smiler)

Jeg har lyst til at kikke på kontrol, og hvilke fordele og ulemper der er ved det. Det er jo sandt, at har vi slet ingen kontrol, så skider vi jo rent faktisk i bukserne. Kontrollen gør at vi kan styre hvornår vi skal og vil, og hvornår ikke.

Jeg tror at alting handler om balance, der hvor vi er i livet – ”for lidt og for meget fordærver alt ting” som et ordsprog siger.10170932_10203645862606145_1516097663_n

Jeg oplever at en naturlig balance med kontrol skaber tryghed og gør at vi tager det ansvar der er nødvendigt, når det er nødvendigt i vores liv og i vores arbejde

Rent faktisk har jeg lært at slippe så meget kontrol, at jeg er blevet bevidst om at jeg vil have noget af kontrollen tilbage igen på nogle områder.

Jeg har gået og summet lidt over kontrol de sidste par uger, og det interessante er, og jeg oplever virkelig, at jo flere ting og jo flere mennesker vi (bevidst eller ubevidst)vil have kontrol over, des mere dræber vi vores kreativitet, Skaberkraft og evne til at leve i Flow, Glæde og Energi.

Kontrol er i mange henseender en energidræber af dimensioner, men den der følelse af at give slip på en kontrol af nogen eller noget der dræner mig for energi = det er altså en følelse jeg synes super godt om. At slippe kontrol giver energi og plads til kreativitet og flow.

Jeg vil ønske dig en energifyldt uge, hvor du slipper al det kontrol der ikke gør dig godt.

Kærligst
Sanne

HeartSimpleFun LEADERSHIP

Essentielle Olier

Seneste indlæg