Du er og bliver mesteren i dit liv

af | jun 5, 2014 | 0 Kommentarer

Måske du før har hørt sætninger som ”du har svarene inde i dig”, ”du har det der skal til” osv. osv. Sætninger jeg nogen gange før i tiden var ved at flejne over, men ikke desto mindre sætninger jeg i dag melder mig under fanerne og mener: det er så sandt som det er sagt!

”alle de kvaliteter og styrker du ser i mig, er egenskaber du selv indeholder, ellers ville du ikke være i stand til at se dem” sagde min mentor til mig for snart en del år siden.
Kan huske at jeg tænkte at hun da ikke var rigtig klog, for jeg syntes (og synes stadig) at hun er en helt fantastisk vis kvinde, med stor personlig indsigt, bevidsthed og har en, for mig, dyb inspirerende tilgang i og til livet. Dengang så jeg hende nærmest som en guru, men i dag er jeg der hvor jeg kan se mit eget værd, og ser på hende med stor respekt og gensidig værdighed.
Tændstikpige 180 pixl
I dag giver jeg hende ret. Jeg kan se at jeg har alle de kvalitet som jeg var/er så stor beundrer af. Kvaliteter og egenskaber der var gemt langt væk, og som jeg har øvet mig i at finde frem inde i mig.

Noget af det jeg har været rigtig god til, er at vælge de rigtige mentorer på de rigtige tidspunkter i mit liv – de har været professionelle.

For mig er professionelt når man som ”konsulent” (coach, mentor, terapeut, clairvoyant mv) møder sine kunder med respekt, værdig og nysgerrighed, og med overbevisningen at kunden, i sidste ende, er den klogeste på sit liv, i sit liv. Når man er i stand til at blive på egen banehalvdel, og vide at man ikke skal eller kan fixe den der har brug for hjælp til sin udvikling. Vi kan inspirerer og dele de indsigter vi har fået, og det vi oplever.
Det kan godt være at man som behandler/konsulent har en indsigt, viden og erfaring som kunden ikke har, men det er og bliver en indsigt, viden og erfaring ud fra konsulentens model af verden, ikke din. Du har din helt egen erfaring, dine styrker og kvaliteter, men som måske på den ene eller anden måde ikke er synlige for dig lige nu.

Selv da jeg var så syg af stress og udbrændt at jeg ikke kunne rejse mig fra gulvet, var min coach så prof. at hun ikke gik ind for at forsøge at fixe mig – at fixe tingene, det er din opgave. Min coach mødte mig der hvor jeg var, healede ved at være og rumme mig og spejlede hvad hun oplevede. Hun delte med mig hvad hun oplevede der kunne være med til at gøre en forskel for mig. Hun lod mig vælge og lod mig selv tage ansvaret for mit liv og mine Værdier – TAK <3

Min overbevisning er, at du som leder ER MESTEREN i dit liv, der er ingen der ved bedre end dig. Det kan godt være at du er et uønsket sted hvor tingene er svære, og du ikke umiddelbart kan se svarene, men min bedste overbevisning er, at svarenee er et sted inde i dig.

Min invitation til dig skal være: mærk og lyt til dig selv. Mærk og lyt til hvad svarene er inde i dig, og tro på din mavefornemmelse. Opsøger du hjælp, så vær opmærksom hvis der bliver sagt: ”du skal gøre sådan og sådan” – mærk og lyt inde i dig, om det der bliver sagt er noget der giver mening for dig, at du føler det er ok, og som det der bliver foreslået, vil gøre en forskel for dig – gør det det, så brug det, giver det ikke mening det der bliver sagt, så lad vær og tag kun ejerskab på det du føler du kan bruge.

Gó pins -champ. 🙂
Sanne

HeartSimpleFun LEADERSHIP

Essentielle Olier

Seneste indlæg