Bølgerne er hvide i dag, det blæser, ret meget. Jeg er lige kommet hjem fra en healing-session og er ganske skøn i alignment med mig selv. Skøn dejlig balanceret ro og væren inde i mig. Det er ganske enkelt et fantastisk sted at være. Cellerne er glade og afslappede, og jeg sidder og nyder udsigten ud over vandet. Tænker at det sikkert vil være en god ide at åbne den sidste flaske Côtes du Rhône Villages der står tilbage, og nyde et glas ….. er der noget der gør mig glad og stolt, så er det min evne til at nyde og værdsætte de glæder jeg lukker ind i mit liv. Nyde som i n y d e!
Det får mig til at tænke på ordet spiritualitet, og den ”mystik” jeg oplever mange synes spiritualitet er. For mig er det ganske naturligt og helt enkelt, både ordet og betydningen. Spiritualitet er i min model af verden, bare at være naturlig, være i kontakt med hjertet, sjælen, vores essens, og så leve og handle ud fra det.
Jeg har i en del år fået at vide at jeg er et spirituelt menneske med store healerevner – det er vi jo alle, der er bare en bred forskel på i hvor stor udstrækning vi hver især er hjemme i os selv, har kontakt til vores indre og vore naturlige styrker og egenskaber som vore følelser og energier.
Personligt, er det faktisk først det sidste års tid, at jeg virkelig er ved at fatte, alle de muligheder og den kraft der er i det at lede sig selv og andre ud fra hjertet (intuition, følelser og skaberkraft) – vore mest naturlige styrker og egenskaber -og så alligevel, indrømmet det var vildt hårdt, men jeg har faktisk hjulpet mig selv ud af PTSD udelukkende ved at bruge lærere og mentorere der lærte mig at bruge mig selv og alle de naturlige egenskaber jeg har (vi alle har i os i langt større udstrækning end vi måske forestiller os)
Spiritualitet og Lederskab
Jeg oplever det er en hammer spændende tid vi er i. I mange år har vi primært ledet os selv, og ledere i virksomheder har ledet medarbejdere ud fra hovedet, og regnet ud hvor meget mere vi kan producerer, hvor hurtigere vi kan gøre tingene og hvor mange børn vi kan stoppe ind i vuggestuer og klasselokaler så vi kan få MEST fysisk ud af ALTING. Min oplevelse er at konsekvensen af det er at vi er kommet meget langt væk fra os selv – væk fra vores essens, vores hjerte.
Det skønneste ved ”den nye tid” er at alt det gamle lige så stille mister sin berettigelse. Det giver ikke mening længere at vi knokler af sted hele tiden. Det behøver vi heldigvis heller ikke. Tiden og vores bevidsthed er heldigvis sådan nu, at vi har mulighed for at skabe og lande bedre og store resultater, når vi går med lysten, glæden og hjertet.
Når vi føler vi knokler, når knokleenergien går på banen og vi føler os låst og ingen vegne kommer, så er det meningen at vi skal give slip, holde en pause, så vores kreativitet og det vi virkelig har bruge for, kan lande.
Når vi føler os låst, føler energien er tung og vi føler vi knokler, så gør vi ikke det vi er bedst til, det vi er skabt til at gøre.
Naturligheden tilbage til folket – vi trænger til det!
<3 Sanne
