Sensitiv

af | nov 26, 2014 | 2 Kommentarer

Sensitiv var nok det sidste jeg ville kalde mig selv, hvis du havde spurgt mig for få år tilbage. Med en fortid som kok, tjener og selvstændig på en havn og næsten ene høne blandt mange haner, og fuld knald på – m i g sensitiv?…… come on! I dag erkender jeg at jeg rent faktisk er meget sensitiv.

Jeg har aldrig set mig selv som særlig sensitiv, og da jeg fik PTSD, gav jeg naturligvis det som ”skylden” for at jeg ”pludselig” var så følsom i mange situationer. I dag ser jeg helt anderledes på det.

Jeg har altid været meget sensitiv, men virkeligheden var at jeg ikke lyttede og mærkede mig selv, og ikke handlede på det jeg rent faktisk mærkede. I relation til mine omgivelser var jeg ”perfekt” til at bruge min sensitivitet for at tilpasse mig situationer og opfylde andres behov, men ikke i relation til mig selv.

At være sensitivsannetoft.dk - verden er et spejl

Min PTSD har sat streger i sandet. Det var så ekstrem på mange områder, at jeg uvilkårligt kom til at se på mig selv og mange områder i mit liv, på nye og andre måder end jeg før havde gjort – jeg kunne ganske enkelt ikke andet!

Jeg måtte lytte til mig selv OG ikke mindst handle på det jeg mærkede, hvis jeg skulle tilbage til, for mig, et liv der gav glæde og mening.

Det betød også at jeg fik en dybere forståelse, respekt og klarhed over min følsomhed – min sensitivitet.

  • Jeg er er hammer go til at sanse, mærke og fornemme energi og stemninger hos mig selv, og når jeg er i selskab med andre – f.eks sanser jeg kraftigere end andre, om der er en stresset energi og stemning, eller om der er en god og nærende energi/stemning i et lokale/et selskab
  • Jeg elsker at være social, være sammen med andre mennesker, elsker at fyre den af, men ofte bliver jeg stimuleret og træt hurtigere end andre og ”har fået nok” – afhængig af stemningen/energien og min egen tilstand
  • Jeg har ofte brug for at gå og tulle stille med mig selv en hel dag når jeg har været til en fest, eller været i selskab med (mange) mennesker – jeg har brug for længere tid til at lade op, så alle indtryk kan lande i mig – at VÆRE er et fantastisk redskab til at lade op og komme i balance 🙂

Det er skønne egenskaber at have, fordi det er klart for mig hvad der er godt, og hvad der bedst jeg vælger fra. Jeg kan hurtig spotte og sætte lys på det der er godt og også spotte der hvor der er konflikter og ting der ikke fungerer –hvis jeg vil!

Børn og sensitivitet

Her kommer min lille bøn, som jeg lige sniger ind i ugens tema – vore kære børn. Jeg er voksen, jeg må og kan tage ansvar for mig selv – børn har ikke altid samme valg, afhængig af alder og omgivelser.

Sensitive og særlig sensitive børn er oftest dybt intelligente børn, de sanser og opfatter bare tingene langt k r a f t i g e r e end andre, og bliver de sat i små kasser og rammer med MASSER at indtryk og overstimulering = så reagerer de altså!!! Det kan være at de trækker sig ind i sig selv, bliver udfarende, eller måske en kombi. De reagerer hvis ders omgivelser ikke er sunde for dem, og de ikke føler de bliver mødt med de behov de har. Det gælder såvel institutioner, fritid som derhjemme.

Hverken børn eller voksne behøver en diagnose for det – alle vil vi bare gerne mødes som dem vi er, med de behov og rammer vi har brug for.

Måske har de behov for små kasser og rammer, men kasser og rammer hvor der er RO og rum til bare at trisse rundt og VÆRE

Hvilke omgivelser skaber du for dig, og eventuelt børn? Har I en hverdag som rent faktisk er dejlig og nydelsesfuld med de nødvendige pauser for at have det godt?

Hav en skøn uge – <3 Heart <3 Simple <3 Fun

Nyhedsbrev

Facebook

HeartSimpleFun LEADERSHIP

Essentielle Olier

Seneste indlæg