Sidste uge blev jeg mindet om en stor sorg jeg har i mit liv. Det var både en rigtig god og også en lidt trist påmindelse. Trist, fordi jeg kunne mærke at der stadig er lidt støj i det mørke område i mit liv, og god fordi jeg kunne se og mærke, hvor langt jeg er nået.
Hvor tonsvis af negative følelser, og tanken, om jeg rent faktisk ville få et glad liv igen, er afløst af følelsen af lidt tristhed, men også en accept af, at en drøm jeg havde ikke blev en realitet. At være der nu, er udelukkende fordi jeg har taget 100% ansvar for alt det støj jeg har haft hjemme i mig, i den forbindelse.
Selv om tankerne og følelserne blev udløst af ydre omstændigheder jeg ikke havde indflydelse på, så var og er det mit støj og mine følelser, og de vil blive ved med at følge mig og dræne mig for energi, indtil jeg ta´r hånd om, og dealer med dem. Jeg er næsten i mål, men ikke helt …. smiler …. min mission er fuldført når jeg får healet og sluppet det sidste der støjer.
Jeg blev mindet om, hvor langt det er muligt at komme og udvikle mig som menneske ved at tage 100% ansvar for det der rør sig i mig, u a n s e t omstændighederne. Ikke alene har det givet en følelse af at tage mig selv seriøs og møde mig selv med respekt og værdighed, men også det, ikke at lægge ansvaret for mit liv over i andres hænder (offerrolle) hvis tingene ikke går som jeg havde håbet på/regnet med/ønsket. I stedet er det afløst af følelsen af mening, frihed, lethed, glæde, taknemmelighed og kærlighed til mig selv –tak.
Oplevelsen har givet mig en indsigt i, og en tro på, at vi hver især har 100% ansvar for vores liv uanset omstændigheder og livsvilkår. Jeg har mine 100%, du har dine 100% – dig og mig sammen har 200% ansvar for at tingene lykkes.
Om vi hver især tager ansvaret, det må stå for den enkeltes egen regning og ansvar. Jeg kunne há valgt at gå et helt liv og vente på at få følelsen af at andre tager deres ansvar, alt imens jeg sad og syntes at verden var smadder uretfærdig … I didn´t!
Jeg brugte mange år på at lægge mit liv over i andres hænder. Meget var afhængig af hvad og hvordan ANDRE gjorde = det rykkede og udviklede mig ikke en klaphat (offerrolle), andet end jeg (ubevidst) blev mere og mere trist over at der ikke skete forbedringer for mig.
At tage mit ansvar, både i job og mit liv generelt, har vist mig at jeg kan vende selv det mørkeste mørke, til noget godt og meningsfyldt. Ved at kikke på min ”lort” og tage hånd om det støj og de følelser det udløste, DET skabte forandringer og forbedringer hjemme i mig.
”når du forandrer dig – forandrer verden sig”
Jeg har lært, at følelser er det bedste redskab vi har til at navigerer og udvikle os her i livet, hvis vi ønsker mere glæde, mening, kærlighed, lethed, ja udvikling generelt., fordi følelserne taler fra vores hjerte, vores essens, det der virkelig betyder noget for os.
Det har gjort en meningsfuld forskel at jeg i langt højere grad øver mig i at mærke, lytte OG deale med mine følelser frem for at lægge låg på og agerer ud fra hovedet og de overbevisninger og vaner jeg havde. Følelser er guldnøglen til vores udvikling, er min overbevisning.
Há en rigtig dejlig uge
i Kærlighed og ansvar
Sanne