To gode råd du ikke vil høre om

af | jun 3, 2015 | 0 Kommentarer

To gode råd du ikke vil høre om

 

I sidste uge da jeg sad og surfede på nettet til min morgenkaffe, fangede min opmærksomhed flere ting der blev spurgt om råd/hjælp til. Jeg kunne til de fleste spørgsmål ha givet to gode råd du ikke vil høre om!

 

Det var alt lige fra businessrelaterede spørgsmål, til hjælp om sygdom, opdragelse osv.

 

Jeg fik den opfattelse (min tolkning det ved jeg godt 🙂 ) at mange søgte et svar på hvad de kunne g ø r e, så de hurtigt kunne komme videre.

 

To gode råd du ikke vil høre om

Du vil ikke høre om dem, fordi det betyder at du (sikkert) er nødt til at gøre noget andet end du plejer, og det betyder at du må forholde dig til dig selv, dine vaner og situationen/problemet på en ny måde =

 

DET bryder din hjerne og dine stresshormoner sig ikke om = for de vil næres, næres af det de plejer 😉

 

Til 99% af alle spørgsmålene ville jeg have givet ét eller begge af disse to råd:

  1. God tid (væren)
  2. Selvkærlighed

Jeg oplever at vi meget ofte gerne vil have et råd hvor vi hurtigt kan gøre noget, fikse det, så vi hurtigt kan komme videre.

 

Det er samtidig også min oplevelse at det vi meget ofte har mest brug for, er at give situationer og ting ”god tid” – være uden at fikse noget, og give os selv meget mere kærlighed.

 

To super gode råd der ofte giver de bedste løsninger på den lange bane.

 

God tid

For at have følelsen af at have god tid må vi være bevidste om hvad vore behov og værdier er.

 

Det giver os meget bedre mulighed for at øve os i at vælge de ting til der nærer os – vores behov og værdier – hvilket samtidig giver bedre mulighed for at vælge det fra der sænker vores energi.

 

Når vi føler at vi har god tid, så trives vi bedre, og det giver også langt færre konflikter og sygdomme.

 

Når vi øver os i at v æ r e, uden at blande os hele tiden, og uden at fikse tingene hele tiden, så får det tid til at lande, heale og fikse sig selv.

 

Mange konflikter, problemer og sygdomme osv, kan løse sig selv, hvis vi giver det tid uden at blande os – og her taler jeg om alt lige fra os selv personligt, til teams, business og sygdomme  = det virker “alle steder”.

 

Har du stikket i til dit hjerte, så du kan mærke dine behov/din essens?

Har du stikket i til dit hjerte, så du kan mærke dine behov/din essens?

Selvkærlighed

Selvkærlighed handler i min optik om at gøre og vælge de ting til der nærer os, og får vores energi til at stige. Det kræver også bevidsthed. Bevidsthed om vores behov og værdier.

 

At vi behandler os selv værdigt.

 

Måske du slet ikke ved hvad der nærer dig, og hvordan du skal behandle dig selv kærligt…

 

Fortvivl ikke, det kan læres –hvis du v i l <3

 

Når vi behandler os selv værdigt og kærligt, så skaber vi de bedste forudsætninger for at øge vores selvtillid (det vi gør) og vores selvværd (det vi føler om os selv)

 

Når vi behandler os selv værdigt og kærligt, så vælger vi de ting til der nærer os og giver energi, og vælger det fra der ikke gør os godt.

 

Er der balance på de to punkter, så trives vi = konflikter bliver færre og vi har mod på at tage ansvar for det der kommer forbi vores vej

 

Rigtig, rigtig mange af os har ikke lært  at lytte til os selv, tage vores behov alvorlige. Rigtig mange af os har lært at have andet og andre som førsteprioritet.

 

Det er i min optik som at brænde sit lys i begge ender – på den lange bane. Det gavner hverken dig, mig eller fællesskabet – på den lange bane.

 

Hmmm

Emnerne behov, værdier og selvkærlighed, er punkter jeg ofte kommer ind på, og føler at jeg gentager mig selv for tit.

 

Men det er min erfaring at det er hammer vigtige punkter, der ofte er forsømte, og som rigtig mange ikke har deres fokus på.

 

Jeg har selv været verdensmester i at dyrke det ”at have travlt og ha gang i den – hele tiden” og behandle mig selv VILDT dårligt!

 

Det var det jeg havde (til)lært mig, men valgte heldigvis at øve mig på noget andet.

 

I dag kan jeg se hvor nedbrydende det var for mit liv generelt – og som så mange andre fik jeg heller ikke taget mit ansvar før det gik rigtig, rigtig galt.

 

I dag har jeg flyttet mit fokus over på hvad jeg kan gøre for at komme hjem i min essens og leve ud derfra

Hav en skøn nærende uge med god tid og masser af selvkærlighed

Kærligst

Sanne

Facebook

Instagram

#ListenToYourHeart #KeepItSimple #HaveFun #HeartSimpleFun

 

 

 

 

HeartSimpleFun LEADERSHIP

Essentielle Olier

Seneste indlæg