Hvad tror du på?
”Jeg er ikke så go til det her” siger hun, og pudser sin næse.
Vi står uden for kirken og har lige sagt et sidste farvel til vores nabo – for mit vedkommende, naboskab gennem 20 år.
Er der en bestemt måde man skal være på til en begravelse? -når jeg lige at tænke, inden vi ryger i køen, for at hilse på.
”Det er jeg” siger jeg til hende –jeg er blevet ”go” til at gå til begravelser.
Nu ved jeg godt at jeg er privilegeret, da jeg har været forskånet for begravelser af tætte relationer i en ”for tidlig alder” –hvis jeg ka sige det sådan.
Glæde, respekt, refleksion
Når jeg synes jeg er blevet ”go” til at gå til begravelser, så er det fordi jeg forsøger at bruge det konstruktivt, positivt OG ikke mindst tage noget med mig derfra.
Til en begravelse sidder jeg og tænker på de glæder og oplevelser jeg har haft med vedkommende.
Hvad var det gode, og hvad mindes jeg med glæde. Både til de ”naturlige begravelser”, men også til dem hvor vi har sagt farvel til unge og børn … <3
Bli´r jeg berørt af stemningen, gir det for mig, en ganske særlig oplevelse at sidde og tage dybe vejrtrækninger og bare være med det hele, uden at fikse noget som helst – jeg vil gerne inviterer dig til at prøve.
Jeg oplever det som meget værdigt, ærefuldt og smukt
Respekt for livet, at l e v e og huske at nyde og værdsætte livet, er også et emne jeg plejer at vende med mig selv når jeg sidder der.
Jeg kan ikke gøre noget for den der er rejst i forvejen, men jeg kan gøre noget i mit eget liv for at gøre en forskel.
Refleksion er et af de helt store emner for mig generelt, men også til en begravelse. I går var ingen undtagelse
-og så kom jeg til at tænke på TRO, mens jeg sad der og lyttede til en grønlandsk sang, der blev sunget til ære for min nabo.
Hvad tror du på?
Fanatisme har jeg det svært med. Det at være fanatisk med noget, uanset om det er mad, krop, job, religion osv.
Jeg kan god lide højtideligheden i en kirke, når den indeholder god konstruktiv stemning og ingen fanatisme og dømmen!
Mens jeg sidder og lytter til, den for mig, smukke men helt uforståelige Grønlandske sang, kom jeg til at tænke på religion og det at tro.
Jeg er selv medlem af folkekirken. Måske mest fordi ”sådan har det altid været i min familie”, men det giver mig faktisk også tryghed på en eller anden finurlig måde 🙂
Jeg er bestemt ikke enig i mangt og meget i folkekirkens gøren og laden, men jeg kan godt lide at tro – tro på nogen, mig selv og noget!
Og så har jeg STORNYDT festlighederne omkring børnenes barnedåb, konfirmation og (sølv)brylluper -“min egen” brudepige ska i øvrigt snart giftes, og jeg glæder mig MAX! 🙂
-nåh det var troen vi kom fra
Hvad tror du på?
Giver du dig selv en pause og tid til at mærke lytte til dig selv med det du tror på?
Jeg gav mig selv opgaven (igen) i går – hvad tror du på Sanne, og lever du det du tror på?
Jeg blev mindet om de ting jeg tror på, men også at der er ting jeg tror på, som jeg faktisk ikke lever helt som jeg gerne vil lige nu
Det kan være smertefuldt at mærke og erkende = når vi ikke lever i relation til det vi tror på
Men det kan vi heldigvis lave om på – er det ikke herligt 🙂
“uanset om du tror du kan, eller du tror du ikke kan, så får du ret”
At give mig tid til refleksion er F A N T A S T I S K, for det giver bevidsthed om hvilke justeringer jeg vil/må foretage for at få mere af det jeg drømmer om og ønsker mig.
Det koster faktisk kassen på mange områder, f.eks livskvalitet, hvis vi ikke er tro mod os selv med det vi tror på.
Reflektionen igår gav mig også bevidsthed om mange af de ting jeg allerede har, og satte pris på det <3
Hvad tror du på?
Ha en smuk dag – tro på det gode i dig selv og andre OG tro på at du KAN <3
Sanne
