I går den forkerte vej, blev der sagt til os flere gange i lørdags da vi var ude at gå en lang tur i Nationalpark Thy.
Hold nu fast hvor er det et pragtfuldt område, og så var vejret skønt i weekenden.
Jeg ved ikke hvor mange gange vi fik det at vide på de ca 7 km, “Igår den forkerte vej”
-ja, vi gik modsat retning end 98% af alle de andre vandrere i skoven, men æhh ..
På et tidspunkt svarede jeg tilbage: “nej der er sket en fejl, det er jer der går den forkerte vej” – jeg fik et par opspilede øjne tilbage som jeg tolkede: “VI går ikke den forkerte vej.
Jeg kom til at tænke over det da vi kørte hjem, at episoden var en go metafor på meget af det der sker lige nu.
Ja der er sat nogle rammer op – som i lørdags hvor der var lavet en rute med flag, men hvem siger hvad der er den “rigtige” og “forkerte” vej??
Med de livsanskuelser og erfaring jeg har, har jeg det godt med at være blandt de 2 % der går modsat vej af alle andre.
Jeg har det godt med at stille spørgsmål til de rammer og ruter der er udstukket, og så vælge en anden rute.
I min model af verden er der ikke “rigtige og forkerte” ruter, men forskellige ruter.
Stiller du spørgsmål til det der har forgået det sidste års tid? Tager du automatisk den rute der er udstukket, uden at stille spørgsmål, eller stopper du op og tænker: “mon der er en anden måde at gå ruten på”?
Når vi ikke lytter indad og mærker hvad der er den sande rute for os, koster det kassen på den lange bane i form af stress og mistrivsel. Tag lederskabet af dig selv seriøst – vælg den rute der føles sandt og meningsfuldt for dig.
Kærligst
Sanne