Vigtigheden i at tage vare på vore behov

af | nov 12, 2014 | 0 Kommentarer

Tænker du på hvor vigtigt det er at tage vare på dine behov? Jeg oplever at vi kan blive opfattet som egoistisk frem for at virke ansvarlig, når vi vælger os selv til og tager hånd om vore behov.

Når du oplever andre som ”egoistiske”, er det så fordi de gør noget der afholder dig fra at få opfyldt dine behov, eller handler det om at du enten ikke er hjemme i dig selv og sørger for at få opfyldt dine egne behov, eller har du nogle vaner og overbevisninger i forhold til behov, som ikke gør dig godt?

Bevidsthed og behov10676237_10204222175408434_2297986487491804112_n

Er du bevidst om dine? I mange år var jeg ganske enkelt ikke bevidst om hvad mine behov var. Jeg vidste ikke hvad det ville sige at mærke og lytte til mig selv, jeg havde alt for travlt med at opfylde alle andres behov – jeg kom længere og længere væk fra mig selv. Jeg behandlede mig selv uværdigt og tog ikke mit ansvar. Konsekvenserne af det kan du læse mere om her

Forsøger vi hele tiden at opfylde andres behov, fortæller vi dem uden ord: jeg tror ikke på at du kan tage dit eget ansvar og opfylde dine egne behov, så jeg gør det lige for dig.
Eller vi søger måske at få anerkendelse fra andre ved at opfylde deres behov, frem for at give os selv anerkendelse, og frem for at få anerkendelse fra andre for dem vi er, når vi står og stråler i vores eget lys.

Konsekvensen ved at overhøre behov

Tager vi ikke vare på vore behov, behandler vi ikke os selv værdigt. Overhører vi det vi har behov for, bremser vi vores energi, trivsel og vækst – vi bremser vores flow.

Tag vare på dine behov

Når vi mærker og lytter til os selv, og bliver bevidste om hvad vi har brug for, f.eks. kærlighed, selvkærlighed, alentid, hvile, søvn, sjov og latter, meningsfuld samtale med en ven, nærvær, stilletid, bruge vore ressourcer hvor vi er bedst osv osv. OG handler på de behov, så mener jeg vi opfører os ansvarsfulde og behandler os selv værdigt.

Når du behandler dig selv værdigt, vil du opleve hvordan du kommer i flow. Når du behandler dig selv værdigt, så stiger din indre viberation, din indre energi, og du vil tiltrække og inspirere andre til at gøre det samme.

Når du behandler dig selv værdigt, tager dit ansvar og sørger for at fylde dig op indefra, så vil du stå i dit eget lys, og inspirerer andre til at stå i deres lys.

God fornøjelse <3

Nyhedsbrev
Instagram