Hvor kikker du efter løsninger på dine problemer? Hvis du kikker

af | maj 13, 2016 | 0 Kommentarer

Hvor kikker du efter løsninger på dine problemer? Hvis du kikker.

 

Jeg elsker samtalerne med mine børn – stort og småt. Men specielt de meningsfulde og dybe samtaler gør mig rigtig glad.

 

For nylig var ingen undtagelse da jeg havde en fed snak med et at mine børn om bla. et par af samtidens store udfordringer – hvordan vi tackler vore problemer og hvordan vi får os et meningsfyldt liv.

 

Jeg oplever at der er tre ting der igen, igen og igen gør sig gældende i relation til det vi oplever som problemer, og ønske om mere mening i livet:

 

  1. Vi lægger låg på problemerne og vore følelser
  2. Søger vi efter løsninger = så gør vi det uden for os selv – kikker efter løsninger ovre i andre og i ydre omstændigheder
  3. Vi vil há quickfixes NU og HER, STRAKS

 

-og i min optik er det dømt til at mislykkes på forhånd!

 

Hvor kikker du løsninger på dine problemer?

Prøv at gi dig selv 5 min. –træk vejret d y b t ned i maven og tænk på hvordan du tackler det du oplever som problemer.

 

Gi´r du andre skylden og vil há at de gør noget så du kan få det bedre og løst dine problemer?

 

Eller er du en af dem der gør noget når du har problemer, men får ikke de resultater du gerne vil há?

 

Måske du er lige som mig = ”hader” konflikter, og prøver at undgå dem hvis du kan?

 

-ét er bare sikkert, problemerne forsvinder ikke fordi vi prøver at undgå dem. De sætter sig i vores erindringer og inde i vores krop som spændinger, blokeringer og har bevidst eller ubevidst indflydelse på vores adfærd og resultater.
”Jamen mor, jeg kan ikke se hvorfor at vi skal grave i noget skidt, og rode op i noget gammelt”

Rejsen starter indefra og ud hjemme i dig - sammen med andre

Rejsen starter indefra og ud – hjemme i dig – sammen med andre

 

Skal – skal ikke grave i gammelt skidt

Jeg er for så vidt enig med min dejlige unge – hvorfor grave i noget gammelt skidt og rode i en hel masse der måske gør os kede af det. Det mener jeg heller ikke vi skal hvis vi er tilfredse med livet og tingenes tilstand

 

MEN

 

Har vi problemer der fylder for meget, og savner vi mere mening i livet, så kommer vi ikke uden om at kikke indad og kikke på noget gammelt skidt – meget eller lidt.

 

For ”Det gamle skidt”, det er der vi har lagt grundstenene til den adfærd og de mønstre der gør at vi havner i de samme problemer og utilfredshed gang på gang – afhængig af hvor dybt det har sat sig i os.

 

Vi vil blive ved med at støde ind i de samme problemer og negative følelser, indtil vi har taget den læring der ligger til os i det

 

Bedste redskab og løsning til dags dato

Igen og igen bliver jeg mindet om og får vist hvad det bedste redskab, og den bedste løsning på problemer er:

 

DIG & MIG!!!

 

Der er ingen der kender og har de bedste løsninger på dine problemer og et meningsfyldt liv bedre end DIG

 

Der er ingen der kender og har de bedste løsninger på mine problemer og et meningsfyldt liv bedre end MIG

 

Hvorfor bliver vi med at gøre det samme der ikke virker?

Hvorfor er det så lige at vi bliver ved med at gøre det samme igen igen og igen – selv om vi får uønskede resultater? Fordi:

 

  • Det er det nemmeste – det kender vi selv om det gir uønskede resultater
  • Vaner og overbevisninger sidder på rygraden, og kræver fokus og en indsats at ændre
  • Måske du ganske enkelt ikke ved at du har andre muligheder
  • Vi søger løsninger ovre i andre – udenfor os selv
  • Vi slipper for at tage ansvar for os selv

 

Hvad er der så unikt ved at kikke indad og rode i noget gammelt skidt

Når du flytter fokus væk fra ydre omstændigheder og andre, så får du i stedet tid til at kikke på det du kan gøre noget ved: dig, dine vaner, overbevisninger og DIN tilgang  til relationer og verden omkring dig.

 

Når du kikker indad kan du se, mærke og lytte til dine behov og det DU har brug for = når du sørger for at opfylde dem = SÅ GIVER LIVET MENING & du får bedre styr på dine problemer.

 

Når du kikker indad får du bedre øje på de (uhensigtsmæssige) vaner og mønstre du har haft – fordi du prøvede at passe godt på dig selv fordi du ikke vidste bedre.

 

”Ingen roser uden torne”

Når du kikker indad får du også øje på det du ikke har taget dig af før = du skal há ryddet op og healet det gamle skidt du har lagt låg på – nogen gange er det nok at kikke på og blive bevidst om, og så er du videre.

 

Andre gange kræver det mere fokus og længere tids arbejde

 

MEN

 

Du får øje på hvad du må gøre for at få nye resultater.

 

For mig har det handlet om at skabe en ny livsstil – en anden måde at være i livet på = en meningsfuld og værdig måde.

 

Derfor gør gode råd fra andre ikke den s t o r e forskel

Når vi får et godt råd fra andre, er det givet ud fra deres model af verden, med deres erfaringer og deres behov = du har en anden model af verden, andre erfaringer, behov osv.

 

De gode råd kan i min optik højst bruges til din inspiration, men VIGTIGT er det at du mærker og lytter efter hjemme i dig selv når du får rådet:

 

  1. Hvordan lander rådet i dig?
  2. Gi´r det mening for dig?
  3. Føler du at du kan bruge noget af det, og hvis, hvad kan du bruge?

 

Det ER og bliver DIG der kan gøre den s t o r e forskel i dit liv i relation til de løsninger og mening med livet som du søger!

 

Når vi er villige til at øve os i at komme hjem i os selv, arbejde ud derfra og tage ansvar derfra – SÅ begynder forandringer!

 

Personligt kunne jeg på ingen måde há opnået de resultater jeg har fået indtil videre, hvis jeg skulle há gjort arbejdet alene.

 

Jeg bruger dygtige hjælpere der ikke vil fixe mig, der også bliver hjemme i sig selv = de spejler mig, så jeg bliver opmærksom og SELV FINDER SVARENE HJEMME I MIG = det gør den s t o r e forskel.

 

“Professionelle hjælpere er i min model af verden dem der dybt i deres essens VED at de ikke kan og skal fixe andre, men blot være et spejl og inspirerer med respekt for sine medmennesker. Det gælder både for enkeltpersoner og Teams”
SanneToft

 

Sammen og hver for sig

”jamen betyder det så at jeg skal isolere mig og sætte mig ud på en øde ø Sanne”?

 

Nej, gu gør det ej (griner)

 

Vi er flokdyr og sociale væsner og har brug for relationer til andre mennesker <3

 

Desuden er l a n g t de fleste problemer og dysfunktioner i vores liv startet i de relationer vi er og har været en del af, så vi kan lære en masse ved at mærke og lytte til de følelser vi får i vores samvær med andre mennesker – specielt de nære relationer, men også dem der er længere væk.

 

Et powerfuldt spørgsmål at stille sig selv OG turde mærke ind i: Hvad skaber vi sammen?
(i relation til Team, kæreste, ægtemand/kone, børn, venner som vi er en del af.)

 

Men ofte giver det en stor fordel at give dig mere tid og ro i dit eget selskab til at mærke og lytte indad til alle de guldkorn og svar du bærer rundt på, uden mange ydre påvirkninger. At være i ro og  alene med dig selv, giver også tid til at dine læringer og processen bedre kan lande.

 

Jeg elsker selv begge dele, at være alene med mig selv, men der er altså noget magisk over de relationer hvor man kan være stille sammen i hinandens selskab -l æ n g e, bare være <3

 

#duVEDbedst #DUhardeSANDEsvarfordig

 

Rigtig go fornøjelse –og gó weekend
Sanne

Instagram

Nyhedsbrev